At føle sig bange eller bekymret er en helt naturlig følelse. Angsten er en grundfølelse ud af i alt 5, og er dybt indlejret i vores urtidshjerne. Den gør at vi kan overleve ved at forsvare os selv ved angreb, -blive passiv og stene eller tage flugten væk fra truslen. -Så angsten er vores ven!

At have et misbrug er for de fleste meget flovt, så det er svært at indrømme overfor sig selv og især overfor andre at man har mistet kontrollen. -Og hvis man endelig indrømmer det, så forpligter det også i én eller anden grad at gøre noget ved det, og det er ikke rart når stoffet er ens bedste ven.
-Og hvis man endelig indrømmer det, så føler mange misbruger det er svagt at søge om hjælp – for som mange siger; “-det er bare et forbrug, jeg har fuld kontrol over det”.
Misbrug kræver hjælp!
Hvornår har man et misbrug?

Ofte tror mennesker der har tvangstanker og/eller tvangshandlinger, at de er de eneste der har det. Det er med til at de kan føle sig forkerte og ikke accepteret. Derfor er det skamfuldt at fortælle det højt for andre.
Faktum er, at de fleste af os oplever en lettere form for tvangstanker og tvangshandlinger før eller siden i livet.
Hvem har ikke prøvet at gå på et fortov, og har undgået at træde på stregerne mellem fliserne, -eller kontrolleret om fordøren var låst selvom vi egentlig havde tjekket det samme for 2 minutter siden. Overtro er også en form for tvangstanker/handling, som er almindeligt hos de fleste. Ved at sige 7-9-13 eller banke under bordet, så kan noget ondt afværges.

Stress opstår når der ikke længere er balance mellem livets udfordringer og de ressourcer mennesket besidder. Kender du til ordene; “-du må tage dig noget mere sammen!” eller “-der er mange andre der har det meget værre end dig!” eller “-op på hesten igen og så må du presse ballerne noget mere sammen!”.
Men hvad hjælper det, når der ikke længere kommer mere blodforsyning ud til ballerne, fordi de har været presset sammen i alt for lang tid. -Lige pludselig så kan læsset vælte, og ressourcerne er brugt op.