Om psykoterapi
Hvad går det ud på?
Det viser sig, at jo hyppigere der tales om tunge emner i livet, desto mindre kommer de også til at fylde i ens liv.
Samtidig med at samtalen er med til opløse kriser i livet, så tales der også om psykologiske indsigter og mekanismer, der forklarer eksempelvis hvorfor vi havner i samme situation igen og igen. Til dette kan der gives nogle gode værktøjer til, at fastholde en positiv psykologisk udvikling.
Der findes forskellige metoder til at arbejde med psykoterapi, som er beskrevet nærmere herunder.
Der findes aldrig én rigtig metode for at arbejde med, eller måden at udføre psykoterapi på. -Og du vil aldrig opleve to psykoterapeuter gøre det på den samme måde.
I virkeligheden er det dig der er den vigtigste i psykoterapien!
Psykoterapeuten skal i virkeligheden følge dig og den proces du er i, med en god støtte og omsorg, således du får en positiv udvikling og oplevelse på rejsen.
“Nogle mennesker synes det er flovt at gå i terapi og bede om hjælp.
Jeg synes det er bekymrende når man ikke tager hånd om sig selv!”
Metoder jeg benytter i min terapi
Organisk Psykodynamisk terapi
Psykodynamisk terapi er en udspringer fra psykoanalysen, som Sigmund Freud grundlagde. Terapien tager udgangspunkt i den uhensigtsmæssige og problematisk adfærd samt ubevidste fortrængninger mennesker kan have i deres voksenliv. Det handler om at analysere handlemønstrer, forsvarsmekanismer og overlevelsesstrategier, som personen har tilegnet sig gennem opvækst samt tilknytningsmønstrer til andre sociale relationer.
Organisk Psykodynamisk terapi handler om at inddrage kroppen og dets reaktioner på tanker og følelser.
Eksistentiel terapi
Forskning viser, at der er videnskabelig evidens for virkning af eksistentiel terapi.
Narrativ terapi
Narrativ betyder fortælling eller beretning. I psykoterapien benyttes den narrative metode til, at vi fortæller og tolker på vores egen historie. Dette kan vi naturligvis kun gøre, med udgangspunkt i de billeder og den opfattelse vi har af os selv – som naturligvis er blevet præget undervejs af opdragelse, samfund og kultur.
Undervejs i processen lægges der vægt på at isolere problemet til kun selve problemet, og ikke til at være selve personen bag tolkningen. Dette ender ud i at personen tegner en ny identitet, der vælger at tegne sin fremtidige historie med nye handlemuligheder og positive beslutninger.
Systemisk terapi
Systemisk terapi handler om, at at menneskets problemer opfattes og behandles systemisk. Det betyder at problemet ikke tilhører personen, men opstår og vedligeholdes i samspil med andre mennesker og systemer. -Og derfor bør de også behandles gennem disse.
Kognitiv terapi
Kognitiv terapi tager udgangspunkt i tankerne. Vi kan have negative tanker eller få tankemylder af eksempelvis angst, og derfor kan det være vigtigt at få styr på de negative tanker og fantasien der kan løbe af med os. Kognitiv terapi kan indbefatte øvelser og “hjemmelektier” til næste gang, for at rette henvendelse til den kognitive del.
Mindfulness terapi
I mindfulness terapi fokuseres der primært på kroppen og dens samspil med psyken. Belastes vores psyke mere end hvad godt er, så reagerer kroppen på tanker og følelser. Man kan lære kroppen at falde til ro og og løsne op, ved at få teknikker til dette. Derfor kan kroppen bruges til at styre negative tanker og følelser, så de ikke tager overhånd, og tager kontrollen i vores liv.
Adfærdsterapi
Eksempelvis er en mor angst for hvepse og for at blive stukket, fordi hun har allergi overfor hvepsens gift. Hvis moren bliver stukket og ikke får modgift indenfor for kort tid, kan det koste hendes liv. Angsten hjælper i dette tilfælde moren.
Barnet har set morens angst for hvepse, siden barnet har kunnet registrere morens angst første gang med sine sanser. Barnet er nu blevet voksen, men har kopieret morens angst adfærd overfor hvepse, til trods for at barnet ikke er allergisk overfor hvepsens gift.
Det voksne barn lider nu under denne angst, og er generelt bange for at gå ud i sommerhalvåret.
Er det voksne barns angst berettiget?
Gennem adfærdsterapi og gennem adskillige sessioner, kan dette tillærte mønster og angst brydes.
Kom i kontakt
Ring
30 65 55 09
rvi@terapien.dk
Adresse
Vornæsvej 59, Tåsinge
5700 Svendborg
Åbningstider
Onsdag : 08:00 – 15:00
Torsdag : 08:00 – 15:00
Fredag : 08:00 – 15:00
Weekenden : Lukket