Om mig

René Vilsgaard, Organisk Psykoterapeut

Du fortjener at have det godt. Jeg er her for at hjælpe.

For nogle mennesker er det svært at tage imod hjælp. -Det kan være lige så svært at starte op i terapi.

Det kræver faktisk et stort mod og overvindelse, at skulle starte op i terapi! Og det er ikke uden grund, at der kan være modstand på, samt mange overspringshandlinger for at udskyde hjælpen.

En terapiproces kan være en hård og lang rejse. Det er ikke altid “lutter lagkage” at skulle arbejde i de dybere lag. Det kan være drøjt at skulle arbejde med, og forholde sig til sin egen historie og billede af sig selv. Men det hårde arbejde giver som regel afkast.

Undervejs i arbejdet vil det også opleves befriende, at give sig selv den nødvendige plads – og lære at acceptere sig selv på godt og ondt, samt at være med det. -For det er ikke anderledes end, “at jeg er som jeg er”!

Når rejsen afsluttes eller sættes på et midlertidigt stop, så vil du højest sandsynligt føle dig lettet og befriet i kroppen, og få et godt overskud til hverdagen. -Du vil sandsynligvis se dig selv med nogle helt nye øjne.

-Og det fortjener du!

Og det mest fantastiske ved terapiprocessen er, at den aldrig behøver at stoppe.

 Min baggrund

Som 16-årig kom jeg ud at tjene på en gård, og tog efterfølgende landbrugsuddannelsen.

Herefter gjorde jeg karriere i hæren, og efter en rejse til Australien i 1987, -og en 2-årig HF uddannelse fra 1988-1990, tog jeg en Datamatiker uddannelse.

Jeg har siden 1994 arbejdet med IT, og har været selvstændig erhvervsdrivende siden år 2000. Undervejs i min IT karriere har jeg haft ansvar for medarbejdere og deres trivsel både som teamchef, afdelingsleder og leder af et konsulenthus.

I 2009 tog mit liv en drejning, da jeg på en skiferie til Østrig fik en pludselig dissektion på en Aorta aneurisme på en alpetop. Jeg blev fløjet ind på Universitetshospitalet i Innsbruck med helikopter, og modtog en akut hjerteoperation. Oplevelsen vendte op og ned på mange ting, -ligesom mine værdier blev sat i et nyt perspektiv og lys.

Efter en del terapeutisk arbejde hos min personlige supervisor, blev jeg nysgerrig på den terapeutiske verden.
Derfor søgte jeg ind på den 4-årige Psykoterapeutuddannelse hos DIPU i København, og bestod eksaminationen til Organisk Psykoterapeut. https://www.facebook.com/dipudanmark/

Min terapeutisk baggrund

Siden 2010 har jeg arbejdet med min egen terapeutisk proces.

Undervejs har jeg taget en uddannelse som Organisk Psykoterapeut, og jeg har ydermere arbejdet med mandegruppe terapi og individuel terapi.

Jeg har siden 2019 arbejdet med børn og unge i TUBA, hvor jeg har givet individuel terapi og rådgivning. TUBA er en del af Blå Kors Danmark, som står for terapi og rådgivning til unge, der er børn af alkohol- og stofmisbrugere https://tuba.dk/.

Jeg er siden 2021 trådt ind for at arbejde for NEFOS i Odense. NEFOS er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling. Dette kan være alt fra trussel om selvmord til den aktuelle selvmordshandling. https://www.nefos.dk/

Qua min baggrund indenfor erhvervslivet siden 1994, -arbejder jeg stadig som freelancer i forskellige roller som forretningskonsulent, analytiker, løsningsarkitekt og Scrum Master. René Vilsgaard | LinkedIn

Derudover så har jeg et samarbejde med VIGA Recruitment https://viga-recruitment.dk/ som ekstern konsulent til kommunale projekter, hvor jeg tilbyder terapi og rådgivning til unge mennesker med startproblemer i livet.

Kom i kontakt

Ring

30 65 55 09

Email

rvi@terapien.dk

Adresse

Vornæsvej 59, Tåsinge
5700 Svendborg

Åbningstider

Onsdag          : 08:00 – 15:00
Torsdag         : 08:00 – 15:00
Fredag           : 08:00 – 15:00
Weekenden : Lukket