Tvangstanker & tvangshandlinger
Er du styret af tanker eller handlinger mod din vilje?
Ofte tror mennesker der har tvangstanker og/eller tvangshandlinger, at de er de eneste der har det. Det er med til at de kan føle sig forkerte og ikke accepteret. Derfor er det skamfuldt at fortælle det højt for andre.
Faktum er, at de fleste af os oplever en lettere form for tvangstanker og tvangshandlinger før eller siden i livet.
Hvem har ikke prøvet at gå på et fortov, og har undgået at træde på stregerne mellem fliserne, -eller kontrolleret om fordøren var låst selvom vi egentlig havde tjekket det samme for 2 minutter siden. Overtro er også en form for tvangstanker/handling, som er almindeligt hos de fleste. Ved at sige 7-9-13 eller banke under bordet, så kan noget ondt afværges.
Men når handlinger og tanker kommer ud af kontrol, og fylder det meste af ens hverdag, så kan det være frustrerende og håbløst.
Tvangstanker og -handlinger er ofte afledt af et udvidet behov for kontrol, -og kontrollen kan igen være afledt fra angst, depression eller noget helt tredje.
Tvangshandlingerne og -tanker udføres for at mindske ubehag eller angst for noget bestemt. Det hjælper sjældent at undertrykke eller fornægte dets eksistens. Jo mere tvangstanker og -handlinger undertrykkes, desto mere presser det sig på. Derfor virker det oftest bedre med adfærdsterapi, ved bl.a. at byde tanker og handlinger velkommen.
Hvis det påvirker ens hverdag så meget at det bliver umuligt at passe arbejde eller skole, så kan lægen finde en medicinbehandling og/eller psykoterapi kan hjælpe.
Kom i kontakt
Ring
30 65 55 09
rvi@terapien.dk
Adresse
Vornæsvej 59, Tåsinge
5700 Svendborg
Åbningstider
Onsdag : 08:00 – 15:00
Torsdag : 08:00 – 15:00
Fredag : 08:00 – 15:00
Weekenden : Lukket